skovspillene.dk

Forside
Skov
Leg
Læring

Hvad Betyder Livslang Læring?
12. November 2020




Billede af: Pixabay

Du lærer hele livet, lyder et gammelt ordsprog, men hvad betyder livslang læring? Begrebet krediteres ofte den tjekkiske lærer, præst og forfatter, Johann Amos Comenius, der levede fra 1592 til 1670.

Begrebet livslang læring henviser til, at man har en ambition om at læring sættes i et bredere perspektiv end blot selve skolegangen. Det henviser til, at man lærer gennem hele livet, hvor skolegangen blot er en del af denne livslange lærerproces.

Af erfaring bliver man klogere

Et andet begreb der læner sig op ad Comenius' berømte sætning, er ordsproget "af erfaring bliver man klogere". Dette ordsprog følges dog op med, at man måske bliver klogere men sjældent rigere.

Grundessensen i livslang læring er, at man hele tiden tilegner sig nye evner og viden, som man lærer af livet. Denne strategi går også igen i dansk politik og den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel, hvor der ofte er punkter om efteruddannelse med i aftalerne.

Livslang læring anses her for at være en afgørende del i at højne det aktuelle uddannelsesniveau, hvilket ses som et grundlæggende fundament for, at man kan styrke de enkelte virksomheders konkurrenceevne til gavn for samfundet.

I forhold til arbejdsmarkedet ses livslang læring som det, der kan være med til at holde folk tilknyttet til arbejdsmarkedet i takt med, at kravene og behovene ændrer sig. 

Livslang læring er her med til at sikre en konstant relevans for den enkelte i forhold til at kunne forsørge sig selv og bidrage til samfundet.